Lærerplaner | puljehusetredsted.dk

Del siden

Pædagogiske læreplaner – Puljehuset Redsted.

Indledning

Baggrunden for ny dagtilbudslov, som trådte i kraft d.1. juli 2018, er en politisk aftale: Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet, indgået i juni 2017. Aftalen handler om et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet med et særligt fokus på tre hovedtemaer:

Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier
Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv
Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse

De centrale temaer realiseres gennem dagtilbudsloven og en styrket pædagogisk læreplan. Lovændringen omfatter mange nye elementer, bl.a. et fælles pædagogisk grundlag, etablering af læringsmiljøer hele dagen, etablering af evalueringskultur, sammenhænge i overgange, samarbejde med lokalsamfundet m.m. Derfor følger det også af de nye regler, at arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan først skal være fuldt implementeret d. 1. juli 2020.

Dette dokument er tænkt som en ramme for at sikre, at man kommer omkring de temaer, man er forpligtiget på som daginstitution. Dokumentet er tænkt som et fleksibelt dokument, som løbende tilpasses de ændringer og krav, der måtte komme, og dermed blive et meningsfuldt arbejdsredskab.

Hvad siger lovgivningen

Nedenfor er beskrevet lovgivning på forskellige niveauer. Det er et forsøg på at give et overblik over – eksempler på, hvordan begreber som børns trivsel, læring, udvikling og dannelse bevæger sig fra makroniveau til mikroniveau, og hvordan de forskellige niveauer griber ind i hinanden og hænger sammen.

FN’s Børnekonvention

Kilde: Børnerådet

Børnekonventionen blev vedtaget d. 20. november 1989 på FN's generalforsamling. 196 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen, og den er dermed den mest udbredte menneskerettighedstraktat. Børnekonventionen gælder for alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre deres grundlæggende rettigheder.

FN's Børnekonvention fastslår, at børn altid skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem. Det er Børnerådets opgave at overvåge og vurdere, om denne og andre bestemmelser i konventionen overholdes i Danmark.

Dagtilbudsloven

Kilde: Børne- og Socialministeriet

Dagtilbudsloven sætter de overordnede rammer for dagtilbudsområdet.

I dagtilbudsloven finder du dagtilbudsområdets formål, regler for optagelse, tilskud og forældrebetaling i dagtilbud – og meget mere.

Mosaikken

Kilde: Mosaikken

Mosaikken er en håndbog til alle medarbejdere i Morsø kommune, der arbejder med børn og unge. Håndbogen er opbygget med en række dokumenter – en mosaik, som alle tager udgangspunkt i Morsø kommunes børne- og ungesyn. Håndbogen er således samtidigt en beskrivelse af Morsø Kommunes sammenhængende børnepolitik.

Puljehuset, Redsted.

Nøråvej 10

9776 2434

Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, som skal udgøre rammen for alle børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Ligeledes skal institutionens værdigrundlag tage afsæt i lovgivningens krav og retningslinjer.

Et af Børnekonventionens grundlæggende principper er at ”alle børn har ret til at lære og udvikle sig sammen med jævnaldrende i nærmiljøet uanset deres kognitive, sociale og emotionelle forudsætninger”.

Dette afspejles i Formålsbestemmelsen § 7 i Dagtilbudsloven, der beskriver formålet for dagtilbuddene, og hvad der generelt skal være kendetegnende for dagtilbuddenes arbejde. Det vil sige at formålsbestemmelsen skal være retningsgivende for alt arbejde, der foregår i dagtilbuddene.

Mål og visioner beskrevet i Mosaikken er bærende værdier og dannelsesidealer i daginstitutionernes arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan, ligesom der er en sammenhæng til centrale elementer i formålsbestemmelsen for dagtilbuddene.

Udmøntning af Mosaikkens mål, visioner, børne- og unge synet samt det teoretiske grundlag, understøtter fælles sprog og retning men også den forståelse og tilgang, der er beskrevet i det fælles pædagogiske grundlag med de 9 tematikker samt den enkelte institutions værdigrundlag og pædagogiske læreplan. (dagtilbudsloven § 8, stk. 2)

Det fælles pædagogiske grundlag.

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt idet pædagogiske grundlag og skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. (§8, stk. 2)

For hver af de 9 tematikker i det pædagogiske grundlag beskrives 1-2 retningsanvisende praksiseksempler, hvordan det kommer til udtryk i pædagogisk praksis..

Børnesyn:

Det at være barn har værdi i sig selv (§8, stk. 2)

Se, møde og forstå barnet.

Der er vigtigt at alle børn er glade for at komme og være i Puljehuset.

Dette ses i måden, som de vil op til den voksen, som har taget i mod barnet. Og lige får talt med forælderen som aflever. Og får sagt ordentligt farvel på.

Hvor på de løber ind til de andre børn, som måske er i gang med en leg, eller hen til bordet, hvor vi spiser, eller der er taget et spil frem, der skal til at påbegynde spillet.

Puljehusets børn har ikke mange konflikter, da der altid er nok legetøj tilstede, og der er en voksen i nærheden, hvis en konflikt skulle opstå,

Børnene skal have lov til fri leg og der igennem får mulighed for at udvikle sig.

Barnet lærer også det sociale igennem leg med børn i forskellige alderstrin og forskellige folkeslag.

Vi ser også at barnet ikke vil med forælderen hjem, når det bliver hentet, hvilket må betyde at barnet trives og har det dejligt.

Puljehuset skal gerne være barnets andet hjem, hvilket er vores motto.

Ved en god opstart har vi fokus på -Marti Meo. – og hjælper barnet til en god start.

Dannelse og børneperspektiv

Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Barnet skal inviteres til at være aktiv deltagende og være medskaber af sin læreproces. (§8, stk. 2)

Dannelse og Børneperspektiv.

Det er vigtigt at barnet får lov til at prøve sig frem i hverdagen.

Det er også vigtigt at barnet begynder at forstår vores leveregler, ”regler ” som er i Puljehuset og som de vil kunne drage nytte af når de senere kommer i børnehave.

Vi møder børnene på det udviklingsniveau børnene er og har fokus på børnenes selvhjulpen hed.

Spise med gaffel.
Drikke af krus uden tud.
Hoppe i puderummet.
Selv at tage tøj på.

Prøve sig frem, men de små finder nu hurtig ud af, at det går hurtigere ved at spise med fingeren.
At det er ok at spilde, når man lærer at drikke uden tud.
Det kan godt være farligt i puderummet, men også sjovt, når vi alle er derinde, og man lærere at vise hensyn.
At få udetøjet eller tøjet efter søvn, til at ligge foran en selv, og så prøve, og få tid til selv at komme i det, og få ros. Hvis der skal lidt hjælp til eller blive guidet til det, er også ok.

Alt er jo dejligt for barnet, og det vokser, også hvis det har fået lidt hjælp. Det vigtigste i Puljehuset er at barnet syntes det er sjovt at lære og udvikle sig.

Ros er også en stor faktor, til at gøre barnet nysgerrig i hvad der sker, og hvordan de/vi gør de forskellige ting.

Vi opdeler også børnene ind i mellem, for at tilgodese det enkle barn.

Barnets stemme bliver taget alvorligt mange gange om dagen f.eks. når vi synger, i leg, hvor barnet har lyst til at lege osv.

Legen

Legen har en værdi i sig selv og er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen skal nogle gange støttes, guides og rammesættes for at alle børn kan være med, og legen udvikler sig positivt. (§8, stk. 2)

Legen.

Legen er meget vigtig i Puljehuset, men det er ofte ved siden af hinanden børnene leger, da vores børn er i alderen 0-3 år.

Børnene skal have mulighed for at udvikle sig, hvad enten det er ude eller inde (medvirkende af en voksen eller uden en voksen), i små grupper eller aldersopdelt.

I den sidste tid børnene er hos os 2-3 år, bliver det til lidt mere ”sammen leg”, og der prøver vi voksne på at udvikle legen og så den begynder at indeholde noget mere.

F.eks. Oskar leger med klodser: de vælter, vi prøver at vise ham, at hvis han bygger dem sammen, holder tårnet bedre, og han kan lave det meget større.

F.eks. Trine leger med biler: hun kan ikke få bilerne til at køre ned ag garagebanen.

Vi viser hende, at hvis hun tager en lille bil, så kan den blive inden for banen, og så går det meget hurtigere, og at hvis hun tager den store bil, som er for stor til banen, så kan den ikke køre hele vejen ned.

Når vi synger, har vi nogen gange ting med som passet til sangen, bl.a. har vi en edderkop på elastiksnor, som børnene elsker/er obs på, da den kommer flyvende ud til dem pludselig. (det er et hit). Ved sang ønsker børnene at synge den samme om og om igen, Vi har erfaret, at ved sang styrker vi også barnets sprog, de bliver bedre og bedre til at udtale ordere.

Vi laver tumlebane, og hopper og triller, det udvikler sig til gerne til, at der kommer mere og mere til banen, og børnene finder ud af andre ting de kan laves/gøren på/ved banen.

Vi har en sansegynge udenfor, der synger vi gerne, når der er mange børn på, men den bruges også til det enkle barn, når barnet trænger til et lille pusterum. De store vil meget gerne gynge højt på den, og det er der mulighed for når de små børn sover.

Børnene deles nogen gange op i aldersgrupperne.

Dette er så de store kan få lov til at være/lave lidt mere vilde ting, f.eks. køre vild på vores køretøjer.

F.eks. laver vi en kørebane med trafiklys, der skifter farve. Dette giver anlæg til megen snak, om hvornår man må køre og hvornår man skal standse.

Vi planter solsikke og ærter, som barnet får med hjem.

Læring

Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte og spontant opståede aktiviteter, i rutinesituationer m.m. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. (§8, stk. 2)

Læring.

Det er vigtigt for barnet at sige farvel til mor eller far ved afleveringen, og vinke til dem, så barnet kan se at nu køre de, men det er også vigtigt, at de ser at nu kommer de igen, det giver tryghed.

Ved spisning er det godt, at barnet sætter kop og tallerken ind på bordet, det siger hermed at nu er det færdig med at spise. Er maden smurt på forhånd, skal der også ventes på tur. Under middagen forgår der en snak, om hvad vi har lavet i dagens løb, og når alle er færdig med at spise, siges der tak for mad og barnet får tørres hænder og mund, hvis der ikke er blevet sunget så meget i dagens løb, synger vi gerne et par sange.

Når vi laver kreative ting, har vi altid tegnet skabeloner, og klippet delene ud, så det er klar til at gå til.

Vi lærer også ”ta tur”, det kan dog godt være lidt svært, især når man så gerne vil først, det er bl.a. med at finde ud af, hvilken vej man skal starte på, ved gå stolperne, og hvilke vej, det er man skal op af ved ruchebanen, men så hjælper en voksen eller en af de store.

Når vi bygger togbane, er det også svært ikke at bestemme hvor skinnerne skal være, men at hvis man hjælper hinanden med at lave togbanen, så går det hurtigere og så kan der køres på banen, er der nogle drillepinde som vil tage skinnerne prøver de voksne på at finde nogle andre ting som de kan lege med.

I Puljehuset er der et stort udvalg af legetøj til alle aldre, så der skulle gerne være noget til dem alle. (0-3 år).

Vi bruger legetøjet til at lære barnet om farver og former, det bruger vi til at uddybe og inddrager i legen, vi taler også om følelser, og sætter ord på dem, her bruger vi VLS -billederne til at uddybe dem. (glad/sur, smile/græde)

Vi roser meget børnene når de finder på nogle nye ideer, og hjælper dem til at gå videre med ideen og måske udvikle den.

F.eks. Et barn havde været hos lægen, barnet fortalte av av, vi fandt plaster frem og legede lidt med at give hinanden plaster på, og vise at så går alt over, vi fandt en bog om en der havde været hos lægen, og læste den, vi snakkede om at det var ok at sige av av hvis det gjorde ondt.

Vi vil gerne i Puljehuset, lære børnene:

Om at det kan være svært at skulle ”ta tur”, men at det er meget sjover, når alle er med i samme leg, og at man venter på hinanden.
At man ved spisesituationer, venter med at tage maden, hvis den er smurt til det bliver sin tur, eller hvis man bliver spurgt, om hvad man gerne vil have på sin mad, først svare når det er ens tur.
At når man leger med noget, er det ikke så sjovt, hvis andre tager det man har, men at det er ok, hvis de tager noget der er magen til, eller som ligner og så kan man lege ved siden af, og måske også lidt sammen.
At nogen gange skal man lave hvad de voksne siger, ØV ØV, men derefter må man gerne lege med det der bliver lavet, eller gi` det til forældrene eller få det hængt op i Puljehusets vinduer. Så kan alle se hvor dygtig man er.
Vi kigger/læser meget i bøger og får ideer ud fra hvad børnene ser deri.

Vi prøver at have en mening med hvad vi laver med børnene, de emner vi laver, så det giver mening for barnet.

Børnefællesskaber

Leg, læring og dannelse sker i børnefællesskaber - alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab, og blive lyttet til og respekteret. Det er det pædagogiske personale og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet. (§8, stk. 2)

Børnefællesskaber.

Det er vigtigt at børnene følger sig trygge, i sine omgivelser her i Puljehuset.

Både uden for som indenfor, i huset.

Børnene vokser meget ved ros, og giver dem lyst til at forsætte med at udforske, det de er i gang med. Det er derfor vigtigt at vi som voksne, er der til at videre opfordre barnet til at fortsætte, og videre udvikler sin leg.

F.eks.: Oskar finder en pensel, og viser den til de andre børn, som så også leder efter en, så de også kan lege med en pensel, og de begynder at ”male” på legeredskaberne og muren.

Vi udvikler legen til børnenes store glæde, ved at vi finder en spand med vand frem til dem, et af børnene finder en lille kop og fylder vand i den, så hun kan tage det med hen til et andet sted og male, de andre børn finder også et sted hvor de kan male, sammen eller hver for sig.

Næste gang vi finder en spand vand frem hygger børnene sig med at ”male” igen, da de, da de allerede 2, gang ved hvad der skal ske.

Alle børn er med i forskellige aktiviteter også i små grupper, der understøttes af voksne.

f.eks. tager vi sammen på tur ud af huset, det kan være på bondegården, hvor vi så taler om hvilke dyr vi ser. Dette kan vi så bruge til de større børn, når vi kommer hjem og arbejde videre med det.

Vi har delt børnene op i 3 grupper, så det svarer til deres alderstrin.

Vi kan så lave forskellige ting med dem: de helt små mest motorik, mellemgruppen mere hverdagsting og de ældste mere kreative ting.

Pædagogisk læringsmiljø

Der skal hele dagen være et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Læringsmiljøet tilrettelægges, så det tager hensyn til såvel det enkelte barn som børnegruppens sammensætning, forudsætninger, interesser og behov. (§8, stk. 3)

Pædagogiske læringsmiljø.

VIGTIGSTE er det at styrke samspillet, læring og relationer mellem barnet og voksne.

Vi giver plads til barnets initiativ, og griber det og har fokus på voksne aktiviteter.

Det er godt at veksle imellem børnene og voksne

I Puljehuset er det vigtigt for os, at det er samme voksen som, der tager sig af det nye barn, og bliver ved med det, til barnet selv giver slip og søger andre børn og voksen.

Vi er 2 voksne i Puljehuset, så derfor er der ikke mange barnet skal forholde sig til.

Det er meget vigtigt at gribe ideer fra børnene, og arbejde videre med det.

F.eks. Rasmus Klump: pandekager, så bager vi pandekager, læser en bog om ham og måske ser en lille film med ham. (vi har ham og hans venner tegnet på væggen).

F.eks. Fluer – Bier: Vi laver fluer og bier som børnene kan få på fingeren og flyve rundt med dem.

Den voksen siger, se Oskar har fundet en død bi – der snakkes om at man skal passe på, for en bi kan godt stikke selv om den er død.

Vi laver en bi og synger Humlebien den kan ikke flyve

F.eks. insekter: vi tager på tur og finder insekter, vi har små glas med forstørrelsesglas, så vi rigtig kan se de dyr vi finder.

Vi har forskellige læringsmiljøer så som: legepladsen, skoven og bondegården

Vi synger meget fagte sange, hvor alle er med på det trin de nu er og kan.

Vi har flere læringsmiljøer: legepladsen i Puljehuset og legepladsen vi brugen når vi tager på tur, skoven som ligger i forbindelsen med ude legepladsen samt bondegården vi besøger.

På vores legeplads i Puljehuset er der mulighed for at udvikle sig motorisk på balancestolper, i vores sansegyngen synger vi meget imens vi gynger, for fuld hals.

Alle børn bliver ”taget op” og får krammer, af begge voksne mange gange daglig, meget høj prioritet i huset, at alle børn mærker, at vi vil dem.

Barnet kommer og tager en voksen hånd og siger se: der bliver fuld fokus fra den voksne, og andre børn kommer til.

Vi prioriterer også højt, at hvis et barn har ekstra behov, for at sidde lidt hos en voksen får barnet lov til dette.

Hvis der opstår en konflikt, er vi altid klar til at snakke med børnene om hvad der skete og forklare, hvorfor den/de andre reagerede som de gør, og selvfølge trøste det barn som det er gået ud over, og at det er ok at føle som han gør.

Der er altid en voksen hvor børnene er i Puljehuset.

Forældresamarbejde

Det skal fremgå, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældre om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, både arrangementer der har til formål at styrke det sociale sammenhold og relationer blandt børn og forældre samt fora hvor børns læring bliver sat på dagsordenen. (§8, stk. 6)

Forældre og samarbejde.

Puljehuset har et godt samarbejde med ”sine” forældre.

Vi inddrager forældrene i hverdagen, ved den daglige kontakt. Dette vægtes højt og der tilbydes samtaler efter behov.

Der er hængt info op i gangen, ang. det vi arbejder med lige i øjeblikket, det vil være i form af en lamineret ting som er med i emnet.

Vi laver kvartalsbreve til forældrene, om hvad vores planer vil være for det næste stykke tid.

Hvis der er specielle datoer der sker noget i huset, eller hvis vi skal noget specielt. Skal vi bruge noget specielt, der kræver noget hjemmefra, noget som barnet skal have med, skriver vi det til forældrene enten på tavlen i gangen eller i kvartalsbrevet.

Vi hører meget gerne om ideer fra forældrene, om aktiviteter de har prøvet, så ser vi om vi måske kan kopier dem for vores børn.

Vores forældresamarbejde i det daglige:

AFLEVERING:

Der er altid en af os voksne som tager imod barnet og forælderen, med et ”god morgen”

Der snakkes om, hvis barnet ikke har sovet godt om natten, eller hvis barnet er lidt sløjt, om der er noget vi skal tage højde for.

Vi slutter altid af med et farvel og god dag.

For det meste vinker vi med barnet, hvis det vil, ellers får barnet lov til at lege, eller spise alt efter hvornår på dagen, barnet afleveres.

Efter en weekend hører vi altid til hvordan den er gået.

AFHENTNING:

Vi snakker altid med forældrene om hvordan dagen er gået, både med søvn og hvor meget barnet har spist, og om det har været en god dag.

Hvis der ellers er noget vi gerne vil tale med forældrene om, går vi til side med forælderen. Ønsker forældrene et møde med os, finder vi et tidspunkt hvor barnet ikke er der.

Vi slutter altid afhentningen af med et farvel og vinker til barnet og forælderen. Vi siger altid vi ses, i morgen eller på mandag op til en weekend.

Er det weekend ønsker vi dem en god weekend.

Børn i udsatte positioner

Alle børn skal udfordres og opleve mestring i forbindelse med blandt andet børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter. Alle børn skal mødes med positive forventninger og opleve at være en betydningsfuld del af fællesskabet. (§8, stk. 5)

Børn i udsatte positioner.

De børn som på en eller anden måde er i en udsat position, hjælper vi ved at:

Opstart i Puljehuset bruger vi Marti Meo metoden, det har vist sig at være meget givtig for barnet.

Vi laver udviklingsskemaer hvert kvartal på alle børn, så vi er opmærksom på om barnet er med, udviklingsmessigt.

Når vi laver noget kreativt, at have barnet tæt på en voksen, så det er hurtigere at hjælpe barnet.

Gå lidt ind i legen og få barnet med på denne måde, som barnet nu kan.

Hvis barnet har brug for fys.: Kontakter vi sundhedsplejersken, for at høre om hun også syntes det. Så har hun mulighed for at lave en henvisning.

Skulle forældrene selv ønske at få barnet tjekket, kontakter vi også gerne sundhedsplejersken, for at få hjælp denne vej igennem.

Skulle barnet have brug for en talepædagog: kontakter vi også gerne hende, hun kigger dog ned i Puljehuset, når barnet er mellem 2,9 år og 3,4 år, for at lave en sprogtest.

Hun kommer også når vi har kalde på hende, det kan være for at få nogle ”redskaber”, til at hjælpe det udsatte barn, med at komme i gang med at tale/få en bedre tale. Vi gør også brug af tegn til tale.

Puljehuset har stort fokus på det enkle barn om det evt. skulle have behov for tid til ro.

Puljehuset får sparring og tilsyn fra kommunen.

Puljehuset inddrager forældrene, hvis vi har et barn i udsat position.

Det er vigtigt at alle børn har haft en god dag når de går hjem.

Det er også vigtigt at huske på at alle børn ikke er ens.

Sammenhæng i overgange

At skabe sammenhæng handler bl.a. om at understøtte børns personlige og sociale kompetencer, få positive erfaringer med at indgå i børnefællesskaber, pirre til nysgerrighed, give lyst til at lære og få mod på nye oplevelser – men også at gøre overgangen tryg og genkendelig. (§8, stk. 6)

Sammenhæng med overgang til børnehave.

Når et barn skal videre til børnehave, eller stopper af andre grunde, laver vi altid en beskrivelse at barnet, og forældrene får den til gennemlæsning, derefter tager vi en snak om de ting vi har skrevet og hvis forældrene kan sige god for dette, skriver de under på det.

Vi kontakter så det nye sted og enten snakkes der sammen i telefonen eller der holdes et møde hvor forældrene deltager hvis de ønsker det, så barnet bliver videregivet på bedste måde.

De 6 læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling.

Formålet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette sker på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

I Puljehuset arbejder vi med:

Vi prøver at blande og opdele børnene i løbet af dagen, på tværs af, køn og alder, så de får forståelse for hinanden, og lære at hjælpe hinanden, hvis der er brug for dette.

På den måde får barnet mulighed, for at spejle sig selv i forskellige andre børn.

Emne: Påklædning af tøj.

Vi vil styrke barnets selvstændighed, og give det en sejer over selv at kunne få tøjet på, viden om, hvad de forskellige tøjdele hedder og på hvilke kropsdel det skal på.

Tøjet bliver lagt på gulvet, i en personlige stak, en voksen sidder på gulvet og hjælper/guider, HVIS det er nødvendigt. Barnet opmuntres og roses meget, for hvert stykke tøj der får på. Barnet får derved en rigtig stor sejr og oplever glæde ved at mestre opgaven (også selv om det måske vender forkert, da det nok skal komme, at det vender rigtig). 😊

Børnene hjælper også hinanden, hvis der er et barn, som har problemer, med at komme i tøjet. Dette gælder også, når de skal ind og have tøjet af igen.

At være hjælpsomme mod sine venner og andre

At det ikke altid er ” mig” først – ta´ tur

At vente på hjælp

At mestre en opgave – lykkes

At turde prøve selv

Barnet lærer:

Social udvikling.

Formål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en

ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

I puljehuset arbejder vi med:

At udvikle empati og relationer til andre børn
At barnet får lov til at lege, både i små og store grupper, uanset køn.
At tale med børnene om, hvad de laver og sætte ord på det de laver.
Rose barnet i legen, og hvis der kommer et andet barn, som ønsker at være med i legen, så at finde en ”titel” til dette barn, så det automatisk kommer med i legen.
At lære barnet at løse konflikter.

Emne: lege med byggeklodser.

Voksen sidder på gulvet med byggeklodser, der bygges garager til div biler og til alle, og der snakkes om at besøge hinanden og køre på tur sammen. Der skal køres til købmand og der snakkes om, hvad der skal købes.

Den voksne sørger for at alle de børn, som ønsker at være med i legen, også er det og får en rolle i legen.

Lege med køkken og dukker

Der laves mad, og der snakkes om, hvad der laves og hvad der skal i ”vores” mad, der dækkes bord (som de også er med til i hverdagen i Puljehuset) der snakkes om, hvilke ting der skal bruges til den mad, der skal spises.

Dukkerne skal også have noget af den mad, som der er blevet lavet.

Dukkerne skal også have tøj på, der snakkes om, at barnet også har sådan noget tøj, farverne på tøjet og om det passer til vejret udenfor.

Barnet lærer:

Kommunikation og sprog.

I Puljehuset taler vi ALTID med børnene og ikke til børnene.

Formålet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at

børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

I Puljehuset arbejder vi med:

At udvikle barnets sprog, så de kan tale med de andre børn, og at de andre børn kan forstå barnet.
Lære børnene at bruge kropssprog og lidt mimik, når de vil udtrykke sig.
At udvikle det daglige sprog og forståelsen derfor.
At barnet kan kommunikere tanker, behov og ideer til voksne og børn.
Vi arbejder med VLS.

Emne: sang med fagter:

Vi synger meget gerne fagtesange, og hver gang bliver børnene spurgt om, hvilke sang de gerne vil synge, og det går på tur, (vi har nogle billeder med forskellige sange på).

Vi synger ofte en sang med deres navn og en ting de holder af. Der snakkes om tingen, og derefter synges der om det.

Der er altid en eller to voksne med til at synge. (der bruges mimik og fagter)

Emnelæse – pegebøger – digitallæsning: Menes der dialogisk læsning?

Der læses bøger, hvor den voksen spørger ind til, hvad de ser på billedet – barnet svarer og den voksen bekræfter barnet med evt. den rigtige udtale, hvis det ikke er rigtig, hvad barnet siger. Ellers bekræftes det rigtige ord. F.eks. ja, det er en rød bil.

Barnet lærer:

· At tage tur og at være i centrum.

· At lytte

· Mange ord igennem sang og at anvende fagter.

· Udtalelsen af ord.

· Forskel på de forskellige former for mimik.

· At samle sin opmærksomhed omkring en aktivitet sammen med den voksne.

Krop, sanser og bevægelse.

Formål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle bøn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

I Puljehuset arbejder vi med:

at styrke grov og fin motorik
At være glad for at bruge kroppen til blandt andet, gymnastik, dans og bevægelse.
At udforske og eksperimentere med at bruge kroppen.
Den daglig hygiejne.
At få fortalt hvad de forskellige legemsdele hedder og hvad de kan og at barnet kan få noget kropsbevidsthed.

Emne: udendørs leg.

Vi har sansegynge, alm. gynger og balancepæle i forskellige højder på legepladsen, som børnene bruger meget. (både alene og sammen med en voksen).

Emne: motorik

Der tages skumredskaber frem med mellemrum i stuen, og puderummet så der styrker vi motorikken.

Emne: Perleplader, perlekæder og majs/popcorn kæder.

Vi bruger maxi perler på perleplader, som bliver strøget og barnet får med hjem, de er meget stolte, når de skal vise det til forældrene.

Vi laver perlekæder med popkorn, perler og majs, derved får de en følelse af, forskellige materialer og former og får samtidig lært at koncentrere sig, når nålen skal igennem popcorn og majs, og tålmodighed, når majskæden skal i ovnen.

Emne: Massage.

(bliver ”penslet” og blive kørt på med en ”massage bil”, derved får barnet erfaring med sanse motorik.)

Tur: boldbanens legeplads, hvor motorikken vil blive styrket.

Vi bruger pensler til at pensle børnene på de bare dele af kroppen, arme, hænger, fødder og i ansigtet. (om sommeren også ben og arme).

Vi bruger en massage bil til at masser med uden på tøjet og en massage bold også. De får derved erfaringer med og stimuleret sansemotorikken.

Emne: spisning.

Børnene bliver af og til præsenteret for nogle nye slags frugt, grønsager og pålæg, noget er en succes andet en fiasko men så er det prøvet, og børnene er en smagsoplevelse rigere😊

Barnet lærer:

· At tage tur og at være i centrum.

· At lytte

· Mange ord igennem sang og at anvende fagter.

· Udtalelsen af ord.

· Forskel på de forskellige former for mimik.

· At samle sin opmærksomhed omkring en aktivitet sammen med den voksne.

Natur, udeliv og science.

Formål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

I puljehuset arbejder vi med:

Børnene skal lære at færdes i naturen, og passe på den, samt at passe på de dyr, som bor i naturen.
At lære dem om fænomener i naturen, såsom regn, sne, torden og solskin.
De får lidt indblik i naturens fænomener så som regn, sne og solskin. Lidt det samme som ovenfor
Måske tilføje et punkt som omhandler science

Emne: Bondegårdstur.

Vi besøger bondegård med forskellige dyr, og børnene får lov til at fodrer dyrene. Der snakkes om i god tid, inden vi skal afsted, hvilke dyr der er, og hvordan man behandler dem, og hvad der kommer fra dyrene, som vi skal se, der hvor vi skal hen.

Emne: Ud at lege på vores legeplads.

Vi snakker om, hvad tøj vi skal have på f.eks. hvis det regner, så skal vi have regntøj på.

Vi vil meget gerne ud at lege uanset vejret. Børnene oplever hermed forskel på årstiderne??

Vi laver ”mad” og snakker om, hvad der er i maden og om det er f.eks. varmt eller koldt, om gryden er tung eller let osv.

Emne: Tur til boldbane.

Hvis der er sne, har vi kælke med som vi kælker på.

Hvis der er godt vejr spiller vi bold.

Nye ture bliver til boldbanens legeplads, som er til vores alder.

Børnene lærer:

· At bruge naturen på en fornuftig måde og passe på den.

· At være god mod dyr

· Begreber som tung/let og varm/koldt osv.

· Om vejret.

· At lære at nyde udeliv, hele året rundt.

6.Kultur, æstetik og fællesskab.

Formål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

I Puljehuset arbejder vi med:

At give børnene kulturelle værdier, så som: besøge kirken og bondegårdsbesøg.
Give børnene mulighed for selv at ”optræde” med sang med fagter.
Lære dem om traditioner og fortælle, hvorfor vi holder dem/det, f.eks. jul og fastelavn.
Lære børnene glæde ved at have kammerater.
Lære hyggen ved, at alle kan være sammen om en speciel ting.

Emne: Sange med fagter.

Finder sangkufferten frem og synger de sange der er figurer til, samt tager de billeder frem, som der er sange til. Børnene elsker at synge de sange de kender og at gøre det sammen. Sangene varierer efter årstiden. Dette er noget der skeer hver dag, i forbindelse med formiddagsmaden.

Emne: Bondegårdsbesøg.

De største af børnene går ud til gården, hvor vi har mad med til dyrene og foder dem. Vi har madpakke og drikkedunk, som vi nyder på halmballer. Snakker om, hvilke dyr vi skal se og hvad de hedder, og hvad de siger, hvad familien hedder. Vi kommer også ind på årets gang på en bondegård.

Emne: Kirkebesøg.

Vi besøger kirken speciel ved juletiden, hvor vi er så heldig at præsten kommer i civilt tøj, og han trækker så præstetøjet på, så børnene kan se, at der er en almindelig person, der er i det sorte tøj. Vi synger en salme og beder fadervor som fagtebøn.

Børnene lærer:

· At være sammen om forskellige emner.

· Lære om højtiderne og opleve fællesskabet omkring traditioner

· Lære sange med fagter som hører til de forskellige årstider

· Lære om dyr og deres leveforhold og navne.

Mål for sammenhæng mellem læringsmiljø og læring

Et mål er at det pædagogiske læringsmiljø udvikles og i høj grad indbyder børn til læring hele dagen i alle de fora dagen byder på.

Beskriv hvordan I observerer børnenes udbytte af jeres pædagogiske læringsmiljøer, og hvordan I arbejder med at udvikle deres læringsmiljøer, så de understøtter, at børnenes får mulighed for at udvikle og lære det som forskning og teori beskriver for en given alder.

I Puljehuset skifter vi legetøj ud efter sammensætningen at børnenes alder.

Vi prøver også på at lave sværere ting og aktiviteter for de ældste og andre nemmer ting for de mindste.

Dette gøres ved at opdele børnene i grupper med den alder de har.

Evalueringskultur og dokumentation

I dagtilbuddene skal der etableres en evalueringskultur. Hermed forstås at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

- Beskriv hvilke metoder I benytter jer af. - Beskriv hvordan disse anvendes systematisk. - Beskriv hvordan de har været med til at udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Vi laver en SMITT på nogle af de aktiviteter vi laver og derved se på om der er noget som skal justeres til næste gang vi laver samme aktivitet.

Det fysisk, psykiske børnemiljø

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal indtænkes i arbejdet med den pædagogiske læreplan og med etablering af de pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Giv 1-2 retningsanvisende eksempler på, hvordan I har inddraget barnets/børnenes stemme, og hvordan det har medvirket til at justere i det enten det fysiske, psykiske og/eller æstetiske børnemiljø. Hvilke tiltag har det givet anledning til? (§8, stk. 7)

Barnet siger at det har set en død sommerfugl – vi arbejder sø med alt vi kan finde omkring sommerfugle.
Et barn har fået en ny bamse, og den ligner Rasmus Klump, vi snakker om Rasmus Klump og laver pandekager

Inddragelse af lokalsamfundet

Hvordan inddrages lokalmiljøet i arbejdet med etablering af det pædagogiske læringsmiljø for børn? Eksempler på aftaler og tiltag. (§8, stk. 6)

I Redsted er der lavet en legeplads med fine motoriske ting til at styrke det motoriske.

Der er også en ”skov” i forbindelse med legepladsen, den bruger vi også, alle tider af året.

Årshjul

Her kan indsættes institutionens årshjul for at give et overblik over de opgaver og grundlæggende aktiviteter der arbejdes med fra år til år.

Årshjul for Puljehuset:

Januar: Regnvejr, sne

Aften, morgen - dag og nat

Butik alt fra VLS.

Februar: Kælketure på kælkebakken

Forsætter med VLS.

Marts: Påske – påskepynt – påskeferie

Glad, sur

April: VLS - billeder forsætter

Maj: Planter blomster

insekter

Juni: Dyr, bondegårds besøg

Føl, lam

Juli: lukket ugerne 29 og 30

August: Høst/ marken (mejetærsker)/æbler (samler æbler)

Høstfest

September: Vind, blæst

Pindsvin, blade

Oktober: Bager for Børnetelefonen og halloween.

November: Kroppen og lave julegaver.

December: Julehygge, kirke besøg, forældre æbleskiver

Forældrebestyrelse

Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen af, evalueringen af og opfølgningen på det pædagogiske arbejde. Forældrebestyrelsen skal ligeledes inddrages i arbejdet med at skabe gode og sammenhængende overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til tidlig SFO/skole. (§15, stk. 1 og 2) Beskriv status og erfaringer.

I Puljehuset er der ingen bestyrelse, kun en juridisk ansvarlig.

Kommunale indsats

Sprog

Som en del af det kommunale indsatsområde Børns sprogudvikling og sprogtilegnelse har der været iværksat forskellige tiltag fx dialogisk læsning, sprogvurderinger af alle børn, fart på sproget, sprogprojekter m.m. Beskriv status /erfaringer og evt. kommende tiltag.

Vi ikke selv sprogtest på børnene, der kommer en talepædagog og tester dem. Vi arbejder med VLS.

Puljehuset.